Hvorfor kan vi ikke synge selvmordsbombere i den ortodokse kirke?
Hvorfor kan vi ikke synge selvmordsbombere i den ortodokse kirke?
I begravelsens ritual beder de troende Gud omtilgivelse af de afdødes synder. Præsten læser en permissiv bøn, som lader de afsatte synder. De levende mennesker håber på Guds nåde og håber, at Herren vil acceptere sit barn. Men selvmord er forbudt i Kirken.
I begravelsen spørger ortodokse troendeGud af paradisets gave til afdøde. Hvert medlem af Kristi Kirke skal nødvendigvis blive sunget. Men i Kirkens kanoniske praksis er begravelsestjenester forbudt, uanset om personen var kristen eller ej. Dette skyldes det faktum, at selvmordet selv begår synden om at dræbe hendes personlighed. Fra den hellige skrift er det kendt, at morderne ikke vil arve himlens rige. Ud over det tilfælde, hvor en person kunne omvende sig. Selvmordet har ikke mulighed for omvendelse. Derfor begår den denne grusomhed med syndens synd og går ind i evigheden.
Ortodokse doktrin bestemmer, at betydningen iSelvmord selvmord er ikke i mål for en generel ide om essensen af det fremtidige liv. At opnå paradis er ikke kun et mål eller en belønning for en person. Himmeriges rige er resultatet af det menneskelige liv. Døden er en persons overgang fra en stat til en anden, og livets vektor af mennesker på jorden går til evigheden.
Hovedårsagen til selvmord eroverbevisningen om en person, at hans liv blev uudholdeligt og blev til helvede. Hvis en person mener, at han bor i helvede og dør af sin egen vilje, følger ideen om helvede ham til en anden verden. Det viser sig, at kirken ikke krænker menneskets frihed. Hvis han gik til selvmord, hvis alt liv er helvede, og personen ikke vender sig til Gud, men tværtimod overtræder den guddommelige plan for sig selv, så kan kirken ikke hjælpe noget. Manden selv foretog et valg.
Der kan dog være grunde til begravelsen af selvmord. For eksempel, når der er et lægeattest om en persons psykiske lidelse, når en person på grund af en lignende sygdom skader sig selv. I dette tilfælde kan begravelsen udføres med biskops tilladelse. Men disse tilfælde er ikke så hyppige.
